Menu

Vilkår og betingelser

Du skal oprette en profil, før du kan bidrage med synspunkter i Høringsportalen. Når du opretter din profil, skal du opgive dit navn, adresse, mail, køn, fødselsår og evt. og telefonnummer. Det er de oplysninger, vi opbevarer om dig i systemet, indtil du vælger at slette din profil.

Når du skriver kommentarer i Høringsportalen, vil det kun være dit navn, der bliver vist, sammen med kommentaren. De øvrige oplysninger bruger Haderslev Kommune til at følge fordelingen af brugere i portalen og evt. tage kontakt til dig, hvis det bliver relevant i enkelte tilfælde. Kontakten vil ske via e-mail eller telefon.

Dine profiloplysninger vil blive gemt i systemet, så du blot skal logge på med dit brugernavn og din kode, næste gang der er en høring, som du vil lægge en kommentar/høringssvar på. Når du er logget på, kan du løbende redigere dine personlige data på "Min side".

Fortrolige personoplysninger
Når du lægger et høringssvar op i Høringsportalen, er dit svar omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt, og vil blive vist offentligt sammen med høringsmaterialet i høringsperioden, ligesom det vil ligge sammen med afgørelsen, når den er truffet.


Du er selv ansvarlig for indholdet i dit høringssvar. Derfor skal du være opmærksom på, om du skriver fortrolige og/eller følsomme personoplysninger i dit høringssvar. Hvis denne type oplysninger er vigtige at få med i høringssvaret, kan du vælge at skjule dit svar, så det kun er fagpersonen i kommunen, der kan læse det.


Haderslev Kommune forbeholder sig retten til, at fjerne upassende indhold her på hjemmesiden. Med upassende indhold menes bl.a. krænkende udtalelser og udhængning af anden part.


Du kan til enhver tid læse mere om fortrolige og følsomme personoplysninger under Persondatapolitik nederst på siderne i Høringsportalen.


Takt og tone
Når du skriver en kommentar i Høringsportalen, vil den som udgangspunkt være synlig for alle. Skriv derfor i en god tone.


Slette profil
Hvis du ikke længere ønsker at have en profil i Høringsportalen, kan du til enhver tid slette den. Det gør du på "Min side", når du er logget ind. De kommentarer du har skrevet, vil fortsat være synlige med dit navn på, men der vil blive gjort opmærksom på, at du ikke længere har en aktiv profil. Læs mere under menuen "Hjælp".


Kommentarer, der ikke overholder vilkår og betingelser for brug af Høringsportalen, kan blive slettet. Det gælder også for kommentarer, som indeholder ord eller formuleringer, der kan virke stødende på andre brugere. Gentagne brud på vilkår og betingelser kan medføre sletning af pågældendes profil.



Når du logger ind, er der mulighed for at vælge, at din computer skal huske dit login. Det betyder, at det er meget nemmere at logge på næste gang. Vi anbefaler, at du kun bruger denne funktion på din egen private computer, og aldrig hvis du bruger en offentlig computer. Hvis du vælger at en offentlig computer skal huske dit login, vil andre, der anvender samme maskine, kunne få adgang til din profil.

Alle kommentarer og vedhæftede filer af enhver art skal overholde dansk lovgivning, herunder ophavsretsloven.