Offentliggørelse af forslag til lokalplan 12-12 Boligområdet ved Kongevej 44, 6510 Gram og forslag til kommuneplantillæg 30-2021.
Teknik og Klimaudvalget godkendte den 04.11.2024 forslag til lokalplan 12-12 Boligområdet ved Kongevej 44, 6510 Gram, og forslag til kommuneplantillæg 30- 2021, som hermed sendes i offentlig høring i 4 uger.
Området er beliggende ved Kongevej 44, Gram i Haderslev Kommune, og omfatter matrikel nr. 308 og 951, Gram Ejerlav, Gram. Området har et areal på 6540 m². Matriklen afgrænses af eksisterende boligområde mod nord, øst og vest. Mod syd grænser området mod Kongevej, der er en af indfaldsvejene til Gram by. Lokalplanområdet er beliggende i byzone og forbliver i byzone. Matr.nr. 308 og 951 blev i april 2024 købt af en privat udvikler som ønsker at udvikle området til boligformål. Matriklen er i gældende kommuneplan udlagt til offentlige formål, der er ingen lokalplan for området. For at muliggøre den ønskede anvendelse skal der udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan for området. Med vedtagelsen af denne lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg ændres anvendelsen af matr.nr. 308 og 951 til boligformål.
Indhold
Formålet med denne lokalplan er dermed at muliggøre opførelse af nye boliger på matriklen. Planforslaget fastlægger at området kun må anvendes til tæt-lav boligbebyggelse med tilhørende infrastruktur, parkering, opholdsarealer samt eventuelle øvrige fællesanlæg.
Lokalplanens formål er:
• At fastlægge områdets anvendelse til boligformål, i form af tæt-lav boligbebyggelse.
• At fastlægge bestemmelser om bebyggelsens udformning og placering.
• At fastlægge grønne arealer og områder til fællesophold.
• At sikre at bebyggelsens skala tilpasses det omgivende byområde og fremtræder i
maks. 1,5 etage.
• At sikre bevaringsværdig beplantning.
• At sikre vejadgang via Lindealle.
Du kan se lokalplanforslaget via dette link: https://dokument.plandata.dk/20_11453150_1731312152045.pdf
Du kan se forslag til kommuneplantillægget nedenfor: https://dokument.plandata.dk/12_11314354_1731313014624.pdf
I henhold til § 8, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal der udarbejdes en miljøvurdering af:
1. Lokalplaner, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser
til projekter, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2 (§8, stk. 1, nr.1)
2. Lokalplaner, som medfører krav om en vurdering af virkningen på et
internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til
områdets bevaringsmålsætninger (§8, stk. 1, nr. 2)
3. Lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige
anlægstilladelser til projekter og kan forventes at få
væsentlig indvirkning på miljøet (§8, stk. 2, nr. 2 jf. §8, stk. 1, nr. 3)
Lokalplan 12-12 Boligområdet ved Kongevej 44, 6510 Gram er ikke omfattet af pkt. 1 og 2.
Planen er heller ikke omfattet af pkt. 3, idet det er vurderet, at planen ikke i øvrigt fastlægger rammer for projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Vurderingen af planen i henhold til pkt. 3 er foretaget på baggrund af en screening af planen.
Screeningsresultat
Planen er screenet i forhold til den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.
Det er i screeningsrapporten vurderet, at lokalplanen ikke har væsentlig påvirkning på miljøet.
Klagevejledning findes i planen.
Forslag til Lokalplan 12-12, Boligområdet ved Kongevej 44, 6150 Gram
pdf
30-2021 KP tillæg Boligomraadet ved Kongevej 44, 6510 Gram
pdf
Screeningsafgørelse for Miljøvurdering af lokalplan 12-12 Boligområdet ved Kongevej 44, 6150 Gram
pdf