VVM - Klima- og kystsikringsprojekt ved Blokhusskoven, Kelstrup Strand, Hejsager VVM - Klima- og kystsikringsprojekt ved Blokhusskoven, Kelstrup Strand, Hejsager Strand - Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensrapportStrand - Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljøkonsekvensrapport

Til rette vedkommende i Haderslev Kommune.
Som ejer af matriklen Kelstrup Nørreskov 38, beliggende uden for området der er påvirket af klimaforandringerne, i såvel direkte som indirekte forstand, samt ikke er påvirket på adgangsveje, ser vi os ikke forpligtet til at bidrage økonomisk til projektet i henhold til Kystbeskyttelsesloven.

De venligste hilsner
Maskinmester og rådgiver,
Thomas Schmolke

Til de relevante modtagere hos Haderslev Kommune.

Taget i betragtning af de pågående dialoger og forståelse i forhold til brugen af ordet "dige" og konsekvenserne heraf, undrer det mig at det i projektet og tilknyttede dokumenter, i mange sammenhænge stadig bliver brugt.
Med reference til Djernæs Strandby udfordringerne fra stormfloden i oktober 2023, kan jeg ikke forstå at man ved Kelstrup Strand, nærmere betegnet ved Hejsager Bæk, vil anlægge et "dige" bagved grundene ved Grønkær og Kelstrupvej (lokalplan 18.28-1), som heraf bliver placeret imellem to diger....!!!!
Enten skal det sikres og dokumenteres, at Kystdirektoratet eller andre offentlige myndigheder ikke vil udfordre brugen af ordet "dige" hvis der i fremtiden skulle ske oversvømmelser i dette områder og/eller skal projektet bruge andre betegnelser for "diget", såsom områdesikringsvold eller vandparkeringsvold.
Desuden har der tidligere været omtalt at vandparkeringsarealet ved Grønkær skulle sikres med en sluse, som skal holde vandet tilbage ved højvande imellem slusen og højvandslukke/pumpe, ifm. Hejsager bæk.
Det fremgår ikke af de fremlagte dokumenter, at denne sluse stadig skal etableres...!!!

Mvh.
Klaus Bisballe Petersen
Kelstrupvej 183

Kære kommune
Som ejer af Hejsager strandvej 199 vil jeg gerne protestere imod fremgangsmåden Haderslev Kommune håndterer dette
kystbeskyttelses projekt. Det er påfaldende at kommunen entydigt lytter til Cowi som har udført rapporten, og som måske
ender med at skulle udføre projektet, så det ville måske være hensigtsmæssigt at få et andet selskab til at gennemgå cowi
rapporten for tilliden skyld.
Projektet er blevet til i samarbejde med Haderslev kommune og lokale grundejere, men er der mon nogen grundejere der reelt set
føler sig rigtig hørt og læner kommunen sig så meget op ad Cowi rapporten, fordi de slutteligt så kan lægge ansvaret fra sig hvis
noget ikke fungere efter hensigten.
Naturen har de sidste år vist, at intet er sikkert eller kan garanteres og når nu vi grundejere langs Hejsager strandvej i første række
føler os sikre på, at en simplere, pænere og billigere løsning kan laves, så skulle man måske lytte til os ligeså.
Hovedparten af grundejerne på Hejsager strandvej langs vandet har ikke været berørt af sidste stormflods hændelse fordi
vi ligger cirka 2-2,6 meter over normal vandstand og dermed ikke er enig i hvordan klitdiget skal udføres og vi vil ikke have dette
trukket ned over hovedet på os.
Vi ønsker naturen og området bevaret som den er i videst mulig udstrækning og forstår slet ikke det foreslåede diges enorme omfang.
Et så massivt sanddige som foreslået vil med sandfygning ændre hele bugtens naturlige udseende og hvad vil stillestående vand i perioder imellem diget og matriklerne fører til af gener såsom lugt mv.
På den ene side skriver cowi, at levetiden er 50 år og på den anden side siger man at vinden vil fylde endnu mere sand på diget, så
hvordan skal man forstå det.
Overdækket spuns kræver ikke et bredt dige og kan modstå det som efterlyses i Hejsager området. Fordelene er her, at området bevares og man kan bruge området som hidtil. Sandfodring skal der ikke til her, med den fordel at havmiljø ikke berøres og når der ikke skal bruges sand som foreslået i Cowi`s projekt, så er sandsynligheden for sandfygning med dertilhørende skader på facader og vinduer ikke mere et problem.
Reelt set kan man gøre dette helt fra Hejsager strand grill til Hejsager bæk. Det vil ligeledes være langt billigere og meget hurtigere at etablere.
Hejsager strandvej og Hejsager Strandby har ikke været berørt at oversvømmelser pga højvande, men pga digebrud, så en 2,75 meter spuns løsning burde vurderes som et reelt godt alternativ. Det vil ligeledes være langt billigere og meget hurtigere at etablere.
Manglende vedligehold af diget ved Hejsager Strandby blev katastrofal i oktober 2023 – det kunne være undgået hvis nogen havde være vågne og reageret herpå i god tid.
Cowi har tidligere defineret at Hejsager og Strandby områderne er solide og stærke med god beskyttelse i form af begroning og den rigtige hældning mht at trække energien ud af bølgerne i området hvis de skulle komme. Hvorfor skal området så overbeskyttes når meget mindre foranstaltninger kan være nok?
Enhver i området ved at det største problem er ved Kelstrup strand og blokhusskoven, fordi ved østenvind kommer der høje bølger som æder sig ind på skrænterne og ødelægger boligerne tæt på vandkanten.
Siden 1891 har der kun været få 6-8 østenvind storme hvilket der findes dokumentation for og bølgerne der slår ind langs Hejsager strandvej er langt mindre end dem der slår ind ved Kelstrup fordi vi beskyttes af Halk hoved og sådan vil det fortsat altid være.
I oktober stormen var bølgerne ved Hejsager vel kun det halve af hvad de var ved Kelstrup da vinden stod direkte øst. Cirka 3-4 timer efter da vinden gik i sydvest var vandstanden faldet 50 cm og bølgerne ved Hejsager ikke mere end 50 cm. Da bølgerne var på det højeste i Kelstrup kom toppen af disse aldrig over 2 meters vandstands linjen ved os.
Ved gennemgang af historien på DMI`s hjemmeside, fremgår det at vandstanden falder 50 cm over 4 timer hver gang der har været ekstremt højvande efter en øst/ sydøstenvind, og vinden så løjer af, eller skifter retning til vestlig retning da vandet så kan trække op gennem bælterne.
Med det vi har fundet ud af ved at tjekke diverse storme og hvad der så efterfølgende skete, undrer det os at Cowi anbefaler så drastisk et bredt og højt dige i Hejsager området og ud til Revshale. For os giver det ingen mening, måske vil Cowi gerne have en så stor forretning som muligt
ud af dette.
Eksekverer kommunen projektet som vist, vil der komme flere sagsanlæg imod kommunen og det kommer til at trække projektet i langdrag som ingen reelt set har interesse i, så det vil klæde kommunen at inddrage de berørte parter ud fra de helt konkrete beliggenheder end eksekvere et projekt der kan få uoverskuelige problemer på hvor attraktivt området fremover vil fremstå.
Med venlig hilsen
Arne Iversen
Hejsager strandvej 199

FORSLAG: Stigningen i grundvandsstandensom følge af projektet, havvandsstigningen og øgede nedbørsmængder må belyses i projektet tillige med påvirkningen af og konsekvenserne for vandløbene.
//Bent Hjortdal

Vedr. kyst projektet ved Hejsager Strand.
Ifølge et notat fra kommunen er ca 1400 lodsejere berørt af projektet ved Sandvig bugt , hvor de 1400 bor, ved jeg ikke. Jeg vil dog gerne have projektet delt op i 2 til 3 projekter, som kan tage højde for de forskellige problemer, der er ved henholdsvis Kelstrup Strand og Hejsager Strand. Jeg har sommerhus i første række, og kan ikke se, at der er nogen problemer foran mig.
Her er kysten robust, da jeg ved sydøstlig vind ligger i læ af Refshale og ved sydvestlig vind, er der heller ikke problemer.
I øvrigt vil en sandfodring ikke hjælpe ved storm og heller ikke ved højvande. Som jeg ser det, er det et ønske fra kommunens side, som ved den sidste storm pludselig hævede højden på et evt dig fra 2,70m til 3,30m, i min optik må det være en ren panik handling fra kommunens side.
Hilsen
Axel Vinding Schønwandt
Hejsagerstrandvej 183

Som ejer af Hejsager Strandvej 195 herunder følgende kommentarer.

Først og fremmest er det min holdning at det arbejde COWI har udarbejdet ikke er godt nok.
Det er ikke tilstrækkeligt i og med der i bund og grund kun er lagt op til en løsningsmulighed, hvilken ikke tilgodeser grund og husejernes ønsker og behov.
Løsningen er også en dyr løsning.

Der kan formentlig med fordel anlægges forskellige typer kystsikringer, varierende helt ude fra Blokhusskoven og helt ud til Revshale mod øst. Også uden det visuelt behøver at komme til at se forkert ud.

Der skal givetvis nok pumpes en del sand ind ude ved Blokhusskoven, men fra omkring Kelstrupvej 160 og helt ud til Revshale mod øst, tænker jeg der kan anvendes spunsløsning med opfyldning på begge sider.

Det er en meget billigere løsning og den vil sikre grunde og huse ligeså godt som et dige, fylde meget mindre og vi vil derfor samtidig bevare kysten og stranden stort set som den er i dag, hvor vind og vejr over tid selv vil vedligeholde strand og kyst.
Det vil også være en løsning der er meget nemmere og billigere at vedligeholde over tid.

En løsning med spuns vil også betyde at man fra de huse der ligger ud til vandet har et meget bedre overblik ned til badende børn, hvilket er en betryggelse for forældre til små børn.
Det vil der ikke være ved et bredt dige.


Desuden kan jeg kun forestille mig at jo mindre man berører eksisterende natur, jo bedre virker projektet.
Med et lille dige/spuns på de strækninger det kan lade sig gøre, får man vel den fordel at havmiljøet og anden natur ikke berøres. Giver det ikke god mening m.h.t. fiske yngel osv. i strandkanten. Div. hav planter skånes vel også?

Min opfordring til kommunen er at de på en del af strækningen bør se ind i andre løsninger som et dige!

Venlig hilsen
Jørn Kudsk

Hejsager Strandvej 179

Er stormflodshændelserne og vindretningernes konsekvenser belyst tilstrækkeligt i forhold til de omfattende foranstaltninger som COWI foreslår, både til lands og til vands med henblik på områdets biodiversitet?
Er der steder, hvor man kan nøjes med mindre indgriben, som muligvis vil blive billigere at etablere og vedligeholde samtidig med, at kystens og strandens naturlige forløb kan bibeholdes i feks Hejsager og måske helt ud til Revshale?
Med hensyn til lokalplanen har jeg følgende kommentarer:
Anlægget arbejder i dette dokument med en disponeret levetid på 50 år. For os i Hejsager, som ikke har været berørt af stormflodshændelserne er levetiden ligegyldig. Vi har brug for en realistisk vurdering, som tager hensyn til de lokale behov – og helst med så lille indgriben som muligt for strand og natur om at gøre.
Da der til dags dato ikke har været reelle problemer i Hejsager området, hvorfor tænker man så ikke overdækket spuns plader ind i projektet som kommer til at fylde væsentlig mindre og ikke kræver ekstra sandfodring i de områder det er muligt? Jeg kan kun forestille mig at jo mindre man berører eksisterende natur, jo bedre virker projektet.
Med et lille dige/spuns på de strækninger det kan lade sig gøre, får man vel den fordel at havmiljøet og anden natur ikke berøres. Giver det ikke god mening mht fiske yngel osv i strandkanten. Div hav planter skånes vel også?
Vh Frank Paustian

Se vedhæftede PDF fil.

Susanne & Svend Gaarde

Vi er helt enige med betragtninger, som bla. Arne Iversen, Jørn Kudsk og Frank Paustian har giver udtryk for. Vi bor lige ud til vandet, og har aldrig været berørt af oversvømmelser. Vi har haft huset siden midt 70'erne. Vi er meget bekymrede over Cowis oplæg, hvor både digehøjde og -bredde er blevet øget betragteligt siden starten af projektet. Et dige i den højde - og med frygt for sandfygning - vil vi ikke støtte projektet. Vi har oplevet en sandfygning hernede - vel og mærket UDEN ekstra dige, der sandblæste alle østvendte vinduer langs hele stranden. I øvrigt kan vi henvise til Venø, hvor sanddigerne skadede husene! Vi er enige i at spunsplader må være løsningen, hvis der skal gøres noget ud for vores matrikel. Sandfodring vil også påvirke miljøet i negativ retning - som også beskrevet af de indlæg, som vi henviser til. Udføres Cowi-projektet (gud forbyde det) flytter det jo også bare problemet til andre kystområder tæt på os.

Susanne & Svend Gaarde
Hejsager Strandvej 181

Miljøkonsekventsrapport

Bådnedkørsel v/Hejsager Strandby / digeforlængelse og højde/bredde.

Ovennævnte bådnedkørsel er skyld i, at store mængder vand fra Lillebælt hurtigt oversvømmer området.

Bådnedkørslen er ikke med i Kystsikringsprojektet, så jeg går ud fra, at nedkørslen er sløjfet, er dette rigtigt?

Undertegnede har flere gange forespurgt i Dialogforum om problemstilling med bådnedkørslen, men har ikke fået noget svar tilbage.

Jeg mener helt bestemt, at den skal lukkes, også på grund af digets tophøjde og brede, samt infrastruktur i området.

Løsning: Henvise bådfolkene til at bruge slæbestedet i Aarøsund for isætning af deres både i vandet.

Hvordan kommer badende og både i vandet?

Det fremgår ikke af de fremlagte dokumenter.

Højden på det bestående dige (2,10 m over dansk normal nul) for at diget kan modstå fremtidige vandstandsforhøjelser, er det nødvendigt at hæve højden til 2,40 m, samtidig skal diget forlænges fra, Ulvekær Bæk, parallelt med Hejsager Strandby, for at beskytte de sommerhuse der ligger langs med vejen. (Længde 402 meter - bredde 3-4 meter - højde 0,75 - 1 meter, jordmængde 1005 m3.

Højden på det nye dige må ikke overstige 0,75-1,0 meter med vegetation, langs Hejsager Strandby, bredden på digekronen må ikke være større 3-4 meter, også for at beskytte vor attraktive område fremover.

Cowis nye forslag bør revurderes (3,3 meter høj og 10 meter bredt/top).

Med disse løsninger er stormflodsproblemerne måske løst i Hejsager Strandby på en økonomisk fornuftig måde.

Uwe Tagesen

Hejsager Strandby 33

Vedrørende Kystsikringsprojekt ved Hejsager Strandby
,
Jeg har haft sommerhus ved Hejsager Strand siden 1971, så jeg har fulgt de stormskader, som har været her de sidste 50 år, og de er jo blevet værre og lidt kraftigere. Men her i Hejsager Strandby, har havet ikke nået op til asfaltvejen, bortset fra den skade, som skete ved, at der gik hul på diget ude ved ishuset.
Grundet at Haderslev Kommune havde opsat er skilt, således at autocamper måtte køre over diget, og derved havde diget ikke den styrke, som et dige skal have.

Sandfodring i Hejsager Strandby giver overhovedet ingen mening. Stranden er ikke blevet mindre alle de år, jeg er kommet her og har boet her, tværtimod. Jeg har utallige foto som bevismateriale for min påstand. Ved den sidste store storm i 2023 er der blevet tilført ekstra sand , som man tydeligt kan se på stranden . Hejsager Strand er beskyttet af tangen, som heder Revshale (i daglig tale, kaldet Loftet) derfor har vi heller ikke behov for sandfodring.
I den østlige del af Hejsager Strandby, fra Ulvekær Bæk og ud til og med parkeringspladen rundt om Ishuset, og nord mod Hejsager by, har Vejforeningen 555 opført et dige i 1997 efter stormfloden i 1995, som har beskyttet området indtil til stormen i 2023. Det dige skal man forhøje, og måske udbygge, og lukke en hver form for overkørsel for autocamper.

Vi her i Hejsager Strandby vest, fra Ulvekær Bæk og hen til S-svinget, ser vi det som den bedste og billigste løsning, at vi får opført et dige af samme type, som som er opført fra Ulvekær Bæk og ud til parkeringspladsen med fodhegn, samt broer som overgang fra vej til stranden, så diget ikke bliver beskadiget.

Samtidig skal vi have bådnedkørselen nedlagt. Den har aldrig skabt andet en splid og debat, trafikale problemer, og bliver stort set kun benyttet af udefrakommende. Ikke engang Beredskabet benytter den. Når der forekommer en drukne ulykke, kommer der altid en helikopter fra Skrydstrup. De er bekendt med området, da de altid træner her ved Hejsager.
Og nu skaber bådnedkørselen også vandproblemer. Ved de sidste storme er der fri adgang for at vandet kan komme op på stranden og løbe hele vejen hen til S-svinget, på strandsiden af asfaltvejen.

Det lyder til at være en rigtig god ide at bruge dige-spuns-plader fra S-svinget og videre mod vest i Hejsager. Og med de tal som jeg har hørt fra Frank Paustian, så er det jo en stor besparelse i forhold til hvad Cowi har omtalt selvom vi kun har fået et ca. beløb endnu.
Projektet bør man måske dele op i 2-3 projekter, så man kan tage problemstillingerne op i de forskellige områder som er berørt.

Jeg kan kun håbe på at de personer som nu har overtaget opgaven, at de vil lytte til de input som kommer fra lodsejerne.
Og at man vil arbejde i et andet tempo end hidtil, jeg har en indkaldelse fra oktober 2020 fra Haderslev Kommune, hvor Peter Klagenberg deltager for første gang, det er 4 år siden og vi er overhovedet ikke kommet videre.
Samtlige foto som er omtalt, er sendt til Nicolai Andreas Munk D Fassel, og Peter Klagenberg.

Mogens Lorentzen
Hejsager Strandby 39

Hejsager Strandvej 213

Da der til dags dato ikke har været reelle problemer i Hejsager området, hvorfor tænker man så ikke overdækket spuns plader ind i projektet som kommer til at fylde væsentlig mindre og ikke kræver ekstra sandfodring i de områder det er muligt? Jeg kan kun forestille mig at jo mindre man berører eksisterende natur, jo bedre virker projektet.
Med et lille dige/spuns på de strækninger det kan lade sig gøre, får man vel den fordel at havmiljøet og anden natur ikke berøres. Giver det ikke god mening mht fiske yngel osv i strandkanten. Div hav planter skånes vel også?

Tillæg til mit indlæg den 23.8.2024 i forbindelse med lukning af bådnedkørsel ved Hejsager Strandby.

Den store bestand af marsvin og forskellige vildænder i området, vil få et bedre miljø, hvis man undgår speedbåde, både, Jet ski/ vandscootere osv..

Uwe Tagesen

Hejsager Strandby 33

22.08. og 30.08.2024

Indlæg Debatoplæg ”Vores Kyst”

I vores indlæg af 22.08. mente vi, at Høringsfristen ikke var overholdt; men det er den jvf svar fra Haderslev Kommune.

Følgende bemærkninger til mulige miljøpåvirkninger:

Sandvig bugt, der omfatter hele området ud for Boskov, Kelstrup og Hejsager, er et meget stort ÅLEGRÆS (Zostera marina) område. Hvordan vil man forhindre at det påfyldte sand begraver det etablerede Ålegræs?

I Hejsager området, er en stor del §3 jord, Strandeng, hvor der befinder sig mange spændende planter og dyr. Odderen er set ved Ulvkær bæk, jvf Danmarks Arealinfo.
Vandparkeringen og bearbejdning af den nuværende overflade vil påvirke biodiversiteten negativt. Vandparkeringen kan betyde gener for beboerne i form af myg, lugtgener mv.

Kelstrup Bæk (vandløbs nr 1165) er omfattet af Fiskeristyrelsens fredning, pga opgang af Laks- og Havørred yngel. Højvandslukket og pumpe vil forhindre dette. Fisketrappe e lign bør etableres. Muligvis er både Hejsager Bæk og Ulvkær Bæk omfattet af samme lovbestemmelse.

Indvinding af sand ved Halk Hoved vil påvirke projektet. Indvindingsområdet har ikke været anvendt i mange år; men lokale fra Halk kan berette om, at tidligere indvindinger har påvirket kysten med erosioner. Den seneste Stormflod har været meget hård ved hele kyststrækningen ved Halk, helt om forbi Revshalen indtil a Lof (udløbet fra Noret). Mange meter af kysten er bortskyllet. Desuden er havbunden i Indvindingsområdet stadig fyldt med dybe, døde, huller.
Havbunden bliver voldsomt påvirket og det bør ikke ske, ej heller ved Als.**)

Den bortskyllede klitrække ved Halk skydebane: Den sidste stormflod har bortskyllet et ca 100 meter langt stykke af den eksisterende klitrække fra foden af skrænten i Vest og længere ud mod Revshalen. Kan ses på Luftfoto 2024. Det betød at store vandmængder blev skyllet ind i Noret og videre ind i Maden og det har givetvis forøget vandets højde mod diget ind til Hejsager Strandby, hvor diget jo blev gennembrudt og mange huse oversvømmet. Det forklarer også, at
opskyllet langs stranden nåede højere end andre steder. Et kommende højvande vil i dag uhindret kunne strømme ind i området. Der skal nødvendigvis gøres noget, således at klitrækken genopstår og forhindrer utilsigtet gennemstrømning.

**) Kritiske områder kan sikres med Spunsvæg og stenhøfder strategisk placeret ud fra kysten.
Sandet vil naturligt komme med strømmen. Det er jo tydeligt at se i Kelstrup hvor Haderslev Kommune har pålagt fjernelse af stenhøfder, her er sandet FORSVUNDET og kysten er næsten væk. Det er Passiv kystbeskyttelse, sandet skal nok komme. Der vil også ske øget erosion andre steder, men det vil alle projekter medføre.

Det er ikke til debat her og nu; men Vores Kyst projektet er for voldsomt og ambitiøst og alt for dyrt for vores lille kystområde. Den naturlige strand vil forsvinde. Individuelle løsninger ønskes,i tråd med det af Haderslev Kommune netop udgivne notat om Kystbeskyttelse og avisomtale.

Niels Gunnar Jensen
Inga Beier
Hejsager Strandvej 174
6100 Haderslev

Nej tak. Det vil vi ikke betale til. Vi bor langt fra vandkanten, og højt. Har boet her i over 50 år, så det er ikke vores sag. Lad dem som har problemet, og fordelene ved at bo tæt på vandet betale. Vil kommunen støtte projekter, må det ske på anden måde.

Med venlig hilsen
Rita og Preben Bork
Blokhusskoven 1
6100 Haderslev