Høringssvar til:
Ny trafikplan for Haderslev…..
Der er behov for sammentænkning for at skabe større perspektiver og udnytte det potentiale, der trods alt ligger i middelalderbyen Haderslev. Det er naturligvis fremtidens trafikplan, der er i høring, men byplanlægning og infrastruktur skal også fremme bæredygtighed, sætte pejling mod fremtidens trafik, det kollektive samt turisme til gavn for erhvervs- og handelsudviklingen. Det handler om forventninger til fremtiden. Få steder i de danske bymiljøer ser forventningerne ud til at fremme en bilcentreret indretning - tværtimod. Sådan skal det naturligvis heller ikke være i Haderslev. Vi har nøjagtig som andre steder særlige udfordringer givet af øget trafik. Det er altså ikke et specifikt Haderslev problem, men hvor man i andre byer forsøger at begrænse den motoriserede trafik, så synes Haderslev desværre at ville i en helt anden retning. Støj- og emissionsfri målsætning med miljøer, hvor man kan opholde sig og færdes sikkert til fods og på cykel bør være centrale prioriteter for fremtiden trafik i Haderslev. Sådan opleves det ikke i Haderslev centrum. Der er særlige hensyn at tage til den gamle bydel - eller middelalder- og domkirkebyen som den med rette også kaldes. De hensyn er desværre ikke en del af trafikplanen. Som planen i udkastet tager sig ud, så tilgodeser den motorkøretøjer og ser stort på middelalderby og turisme. Der er absolut ikke antydning af sammentænkning. Den gamle bydel er blevet et trafikmæssigt klondike uden tanke for, hvad turisme kan gøre for vækst og omdømme. I den gamle bydel er der stort set åbnet for langtidsparkering og der er tilmed ingen eller kun sparsom håndhævelse af de få parkeringsrestriktioner, som der er. Hvad skal vi med langtidsparkering på det historiske torv og lokalplaner for byens fremtræden og eksponering, der ikke håndhæves til et fælles bedste? Det skaber alt andet end grobund for en blomstrende turisme og dermed den øgede handel, som Haderslev butikkerne længes efter. Jeg er i høj grad forbavset over en manglende og måske særskilt plan for, hvad vi vil med den gamle bydel. Det er netop her, i de brostensbelagte gader, jeg som beboer oplever turisme i fremdrift - desværre også den motoriserede trafik. Begge dele kan man ikke undgå at bemærke. Præcis som de fleste beboere i Haderslev middelalder by, er jeg meget opmærksom på områdets betydning og turismeværdi. Derfor sætter vi, i vores beboer- og ejerforeninger - hvor jeg er formand for en af dem - også en stor ære i, at vores område er velfungerende og præsentabelt. Det må også have været kommunens vision, da bydelen i 80’erne gennemgik en total renovering, men hvor blev visionerne af? Glemte politikerne, hvad man ville med den smukke gamle by? Som mangeårig beboer i det historiske Haderslev - både i Klosterkvarteret og nu i Lille Klingbjergkvarteret, har jeg oplevet hvordan dialogen med forvaltningen er blevet mere og mere overfladisk - måske som følge af dårlig planlægning på baggrund af manglende politiske visioner. Det lyder plausibelt. Nu står foråret heldigvis for døren og antallet af turister er stigende. Den gamle bydel besøges, på de gode dage, af flere hundrede dagsturister på byvandringer - ikke kun med vægterne. Vi har mange steder ikke fortove og de få, er ikke egnet til gående idet de er klemt inde mellem trappesten. Vejene fungerer således også som passage og ophold for den gående trafik. Det i sig selv fordrer løsninger, der kan begrænse den gennemkørende helt unødvendige trafik for ikke at nævne de massive parkeringsproblemer, der er i Klosterkvarteret, i Højgade og givetvis flere andre steder. Der er ingen beboerhensyn at tjene ved frie og kaotiske parkeringsforhold. Det er til gengæld beboerinteresser, der er i spil når det handler om begrænsninger - men ikke kun. Det vil være i handelsbyen Haderslevs interesse at prioritere den gamle bydel. Også i den kommende trafikpolitik. Brosten er hyggelige, men det hårde underlag det også er, forplanter sig i gamle huse som revner, rystelser og larm. Værst er naturligvis den tunge trafik på 3500 kg.+. Der er restriktioner mod sådan trafik selv om udkastet til trafikplan nævner ærindekørsel som tilladt. Udover at ærindekørsel principielt er en “blancocheck”, så eksisterer den fritagelse ikke ved undertavler nogen steder. Alligevel opleves en stigning i den tunge trafik. Det gælder både den, der kører ind i området, men også den som kører igennem. Der eksisterer eksempelvis 3 forsikringssager på min ejendom Højgade 5 som følge af lastbiler, der ikke kan foretage svingning omkring hjørnet Lille klingbjerg/Højgade uden at påkøre husmuren. Trappesten er ramt og forskubbede. Det ses bl.a. tydelig i Højgade overfor Lille Klingbjerg nr. 1. Fortove - og især på hjørner, er kørt op og de små chaussesten ligger spredt på fortovene som følge af især tung trafik i kombination med ulovligt parkerede biler i smalle gader. Jeg har flere gange henvendt mig til forvaltningen med ønske om opsætning af granit pullerter, hvor det giver særlig mening. Steder er der dybe spor i fortove af tung trafik. Fortove er grundet tyngden, trykket i niveau med kørebanen. Udviklingen hidtil tyder på helt forkerte prioriteringer og lappeløsninger, hvilket også understreges af gultopmalede kantsten i Højgade, der i teorien skulle sikre mod ulovlig parkering og renovationskøretøjers frie passage. Det virker ikke efter hensigten og vi har derfor ofte ingen renovation i en hel gade på dage med parkerede biler på hjørnerne. Vi ser tilmed ofte renovationskøretøjerne køre mod ensretning, køre på fortove for at passere ulovligt parkerede biler. Jeg vil opfordre byens politikere, men også byens handlende til nøje overvejelser om, hvordan vi langtidssikrer middelalderbyen, sikrer den imod unødvendig motoriseret trafik og lad mig endnu engang minde om, at et trafikalt klondike ikke sælger byen.
21.03.2023, kl. 23:04 
